Support: Dagligt 9.00 - 15.00   +45 8681 7841   Udenfor arbejdstid: +45 8213 7841          Driftsstatus

Som at have sin egen IT-afdeling

Når alle IT-systemer skal ændres på én gang, er der brug for en dygtig leverandør med kendskab til organisationsverdenen.

Kristelig Arbejdsgiverforening (KA) valgte derfor Solutio, som kommer med konkrete løsningsforslag, der er nemme at forholde sig til.

I 2009 skiftede KA til Microsofts produkter. Det var en større omlægning, der stillede store krav til IT-leverandøren, men også til medarbejdere og kunder hos KA, som på alle områder er ekstremt afhængige af, at teknikken virker. KAs direktør, Karsten Høgild, gik derfor i gang med at undersøge, hvilket IT-firma der bedst ville kunne klare IT-support  opgaven. Valget faldt på Solutio efter mange gode anbefalinger fra Karsten Høgilds netværk.

Professionel håndtering af problemer

Først og fremmest havde KA behov for, at Solutio kunne rykke hurtigt ud. Men de skulle også kunne stå for både implementering og undervisning i brugen af det nye system.

Karsten-KA-268”Samarbejdet med Solutio kører rigtig godt. De er der med det samme, når vi ringer til dem ”, fortæller Karsten Høgild og uddyber, at Solutio formår at løse mange forskellige problemer, og at de altid står parat, når IT’en driller hos KA. ”Selvom der har været mange udfordringer forbundet med skiftet til Microsoft, har Solutio været med til at bringe tingene godt fremad med de anbefalinger og råd, de løbende giver os og med deres professionelle håndtering af problemstillingerne. Vi er afhængige af, at alt fungerer, og det gør det med Solutio på banen”, fortsætter Karsten Høgild.

Solutio står blandt andet for onsite service af systemerne, drift og support af mailløsningen og en del daglige supportopgaver, når medarbejderne har et problem her og nu.

God forståelse for KAs behov

KA’s direktør er ikke i tvivl om, at Solutios styrke ligger i det kendskab, de har til organisationsverdenen. Samtidig fornemmer han, at de gør sig umage med at lære virksomheden godt at kende, og det medfører, at KA føler, de også kender Solutio rigtig godt: ”Samarbejdet med Solutio er som at have sin egen IT-afdelingen i huset. Det fungerer bare rigtig godt”, siger Karsten Høgild og fastslår:

”Vi vil gerne samle alle de IT-løsninger, vi kan hos Solutio, fordi vi kan mærke, at de ved, hvad de har med at gøre.
Jeg spekulerer aldrig mere på IT”.


KA er en helhedsorienteret, selvstændig arbejdsgiverforening. Vi bygger på det positive kristne livs- og menneskesyn samt faglig og social kompetence, engagement og omstillingsevne. Som talerør for vores medlemmer vil vi gennem dialog skabe resultater, der fremmer deres faglige og økonomiske interesser samt tilbyde konkrete værktøjer, faglig rådgivning og sparring. Vi har en fælles vision om, at der bliver fri organisationsret på det danske arbejdsmarked og vil gennem en saglig, vedholdende og synlig indsats påvirke den politiske udvikling i den retning.

Vi opdaterer dig på mail, om nye kurser, nyt hos os eller ude i den store verden