Support: Dagligt 9.00 - 15.00   +45 8681 7841   Udenfor arbejdstid: +45 8213 7841          Driftsstatus

Altid i luften med Solutio som servicepartner

Air Force Training Centre(AFTC) stiller høje krav til it-sikkerhed og netværksdækning. Selvom de i dag stort set er selvkørende, har de en stor sikkerhed i at have Solutio som servicepartner.

Siden 2008 har Solutios netværksudstyr sørget for, at elever og medarbejdere ved Air Force Training Centre, som er Flyvevåbnets største skole, har haft internetadgang 24/7 året rundt. Med et stabilt netværk og Solutio som servicepartner er uddannelsescentret sikker på, at kvaliteten og sikkerheden altid er i top, og at hjælpen er nær, hvis der er brug for det.

AFTC1

Internetadgang døgnet rundt

AFTC har behov for et netværk, der kan sikre, at skolens elever har internetadgang døgnet rundt. Det er et uddannelseskrav på nogle af uddannelserne, og derfor er det et behov for et solidt og stabilt udstyr, der kan dække skolens 18 bygninger, 183 medarbejdere og de ca. 3200 elever.

”Vi SKAL være i luften altid. Og derfor har vi, med Solutio som leverandør, fået opsat et intelligent netværk, der er gearet til vores behov og har optimale udbygningsmuligheder. Vi har pt. 92 trådløse access points, der gør, at man kan gå rundt blandt alle bygningerne med fuld netværksstyrke hele tiden,” siger Ulrik Jørgensen, der er elementsleder ved Air Force Training Centre og leder af skolens it-afdeling.

Solutio som servicepartner

”Med Solutio som servicepartner har vi en sikkerhed i, at der altid er hjælp at hente, hvis det brænder på. Vores netværk, som er 100% ZyXEL, har været klippestabilt, men sikkerheden i, at Solutio er der, hvis der sker nedbrud, vi ikke selv kan afhjælpe, er vigtig for os,” forklarer Ulrik Jørgensen og fortsætter: ”Også når nye medarbejdere skal sættes ind i systemet, når netværksdokumentation skal gennemgås, eller bare når de halvårlige servicetjek skal laves, er det Solutio, vi ringer til”.

Vi opdaterer dig på mail, om nye kurser, nyt hos os eller ude i den store verden