Support: Dagligt 9.00 - 15.00   +45 8681 7841   Udenfor arbejdstid: +45 8213 7841          Driftsstatus

Frivilligt Drenge- og PigeForbund, FDF

Dagens FDF´ere kræver mere end bålsang og spændende aktiviteter – de vil også have mulighed for at komme på internettet. Her løser de fælles opgaver, men ønsker også mulighed for at følge vennerne via sociale netværk, e-mail og instant messaging. Hos FDF Friluftscenter Sletten er der omkring 50.000 overnatninger årligt, og det kan mærkes, at kravene til faciliteter og services er steget de senere år.

FDF Friluftscenter Sletten dækker et geografisk meget stort og smukt naturområde i skovene ved Himmelbjerget og Julsø i Ry-området. Der har længe været telefonforbindelse mellem centerkontoret Æblegården og de mange hytter og lejrområder via kobberkabler, men et stigende krav om adgang til informationer hos både FDF og på internettet nødvendiggjorde, at der også blev etableret et effektivt datanetværk.

FDF’ernes samt de øvrige gæsters behov for netværksadgang fra notebooks og smartphones gav desuden krav om trådløs netværksadgang. Ved alle netværkspunkter skulle derfor etableres langtrækkende trådløse access points med tilhørende vejrbestandige antenner. For at holde styr på adgangen til netværket og mulighed for at opkræve betaling for netadgang, ønskede FDF Friluftscenter Sletten, at der skulle ske en registrering af brugerne med tilhørende udskrift af password for personlig adgang til det trådløse netværk.

Endelig skulle hele netværket forbindes til internettet via firewall og xDSL-router, der var behov for et antal Fast Ethernet switche for kablede forbindelser, og man ønskede endvidere mulighed for enkel og hurtig backup af vigtige data.

Vi opdaterer dig på mail, om nye kurser, nyt hos os eller ude i den store verden