Om IT-virksomheden Solutio fra Silkeborg

IT Support kan være hårdt arbejde, så der skal is til i sommervarmen

Lad os bare få det sagt med det samme:
Vi kan desværre ikke hjælpe jer af med jeres IT-problemer.

Men vi kan hjælpe jer frem til problemer, som er både sjovere og lettere end dem, I har lige nu.

Hos Flyvevåbnets Førings- og OperationsStøtteskole i Karup synes IT-folkene fx. det er meget sjovere at planlægge installation og udrulning af 145 nye bærbare, end det var at løbe rundt og hjælpe brugere der var faldet af nettet.

Lærere og elever på Hardsyssel Efterskole er glade for at de ikke længere bliver smidt af netværket et par gange dagligt, men istedet kan bruge internettets mange muligheder direkte i den daglige undervisning.

Og Blå Kors Danmark er ikke i tvivl, det er meget sjovere at hjælpe de ansatte med at lave en sikker hjemmearbejdsplads, end at løse printerproblemer hele dagen.

Med andre ord: Summen af IT-problemer er konstant. Men for os giver det mening at hjælpe jer med at finde et problem, som er meget bedre end det, I mødte op med.

Solutio - Fordi IT er mere end teknik