Support: Dagligt 9.00 - 15.00   +45 8681 7841   Udenfor arbejdstid: +45 8213 7841          Driftsstatus
Et indlæg under: Nyheder

Endnu et nyt ansigt

Den 6. marts landede Anette hos Solutio – SkolePlan. I bogstaveligste forstand. Anette bor nemlig i Brejning, som ligger en times kørsel fra Silkeborg.

Tiden i bilen bruger hun i øvrigt på at høre lydbøger og spise gulerødder, men det er en anden historie.

Anette er ansat som systemkonsulent og skal være med til at gøre SkolePlan til landets foretrukne skoleportal for de frie skoler. Valget faldt på Anette, blandt andet fordi hun kommer fra efterskoleverdenen og deraf ligger inde med en stor portion viden om skolernes hverdag og IT behov. Hun har tidligere været en del af forstanderparret på Rydhave Slots Efterskole og bor i dag på Brejning Efterskole, hvor hendes mand Ole er forstander.

Hos Solutio har vi brug for en person, der har erfaring med at undervise og som blandt andet kan varetage undervisningen på vores SkolePlan kurser. Her har vi ramt plet, idet Anette kommer direkte fra en stilling som underviser på Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg.

Men det allerbedste er, at Anette allerede er faldet godt til: ”Jeg er vildt glad for at være her og kan godt lide, at mine arbejdsopgaver bliver afvekslende. Jeg både skal være en del af supporten, og undervisningen men også være i tæt kontakt med brugerne ude på skolerne. Der skal jeg være den hjælpende hånd, som sikrer en så god start med SkolePlan som muligt.”

Privat har Anette to store børn, der – som hun siger – ”ikke er meget bøvl med, så længe der bare er mad i køleskabet”. I sin fritid dyrker Anette yoga og vinterbadning. Allerede der er hun væsentligt sejere end os andre.

Tag godt imod Anette, når I møder hende.

Vi glæder os i hvert fald over samarbejdet med Anette og byder hende et varmt velkommen på holdet!

Hvad tænker du? Skriv din kommentar her

* Skal udfyldes, emailadresse offentliggøres ikke

Vi opdaterer dig på mail, om nye kurser, nyt hos os eller ude i den store verden